SogTSIDSTE NYT, FORÅRSFISKERIET MARTS - APRIL 2018
Efter nogle ”træge” måneder kom der endelig gang i sagerne på klippeøen. Højsæsonen (marts og april) startede ganske vist svært, men her i april har Bornholm, ind imellem vist sig fra sin fine side.

Fiskeriet i højsæsonen:
Gerhard, Christian, Bebbo og Klaus fra det sydlige Tyskland, har igen haft et fint besøg på øen, med fine fisk til følge.
Ari og Juha fra Finland ramte en svær periode, men alligevel fandt vi fisken, således Ari fik testet sin selvbyggede fluestang.
Erik og Henrik fra Sverige stødte begge ind i fisk. De ville dog ikke med helt ind. Erik mistede en flot fisk på sydkysten, den venter ved næste besøg.

Det årlige familiebesøg kom også i en svær periode, men så måtte Søren Larsen finde sit gamle konkurrencegen, fra fodboldens verden frem, og så endte det alligevel med flere fine fisk.

På en håndfuld ture, er det blevet til nogle flotte fisk i 2 kg. klassen. Fede og velnærede fisk med rigtig god fight til følge. På én af disse ture var jeg sammen med Lasse fra Norge. Der var ganske enkelt havblik på dagen, så der måtte tænkes utraditionelt.
En gammel, ca. 10 grams kobberfarvet (særdeles slidt) kølpirk blev fundet frem fra gemmerne, og sørme om ikke en super flot overspringer indhalerede blinket, på dybt vand på vestkysten. Formidabel fight i det stille og spritklare vand, hvor alle fiskens kneb for at undslippe, blev tydeliggjort.
Se alle billederne.

Nu er det bestemt ikke fiskeriet der altid skal være i højsædet. Da mine rigtig gode venner fra Sverige, Nisse og Stefan samt Lasse og Gunnhild fra Norge, var her i samme periode, ja så aftalte vi en hyggeaften med god mad, her i Kabbelejeløkken i Rønne. I år var Göte desværre forhindret, men han vender stærkt tilbage til næste år, og Göte: ”Du var meget savnet”.

Vi havde en helt fantastisk hyggelig aften, hvor vi snakkede om masser af gode fiskeoplevelser, men også meget andet. Et bevis på at fiskeriet kan meget mere end ”blot” skabe oplevelser på kysten.

Max og jeg måtte Langfredag konstatere at vi ganske enkelt ikke magtede at finde fisken, og dermed endte vi med en regulær nul tur i år. Det betød ikke vi havde en dårlig dag, tværtimod hyggede vi os gevaldigt, og må på nogle områder nok konstatere at vi er blevet lidt ældre….”Maskinfiskeri” er efterhånden en del år siden vi praktiserede….
 
Afslutning på sæsonen 2017-18:
Uanset om man er blevet ældre, turene færre og kortere, ja så ændrer det ikke ved det faktum (i min perception) at ørredfiskeriet er gået ned ad bakke de sidste par år. Hvad årsagerne kan være, er der mange bud på, men mon ikke en samlet stigende bestand af skarver, fiskehejrer og sæler er medvirkende, og især skarvene tror jeg toller rigtig meget på bestanden af havørreder. Jeg kan jo, modsat tidligere, konstatere at de sidder storts set overalt, og især ved å-udmundingerne.
Vi må se udviklingen de kommende år.

Knæk & bræk.
Torben H. Petersen