Kristian og FarSIDSTE NYT for Efterårsfiskeriet (november-december) 2017.

Så startede sæsonen 2017/2018 for mig. I skrivende stund har jeg haft en små 10 ture.
Det har været noget af en blandet fornøjelse.
 
Kystcup afdeling 1 og 2 var med masser af fisk, men stort set enten undermålere eller farvede fisk.
Det blev dog til et par flotte blankfisk til indvejningen, på henholdsvis 1 og 1,5 kilo (se billeder). Begge fiskene tog fluen hårdt, og på kort afstand. Måske lidt overraskende i betragtning af det relativt stille vand.
 
Kystcup 3 og 4 var med udelukkende undermålere, eller for slanke måls fisk.
Men Max og jeg tager udfordringen op, og begiver os naturligvis afsted på sidste afdeling af kystcup – nu på søndag. I øvrigt er Kystcup et fint initiativ, og arrangement.
 
Også en af mine tvillingedrenge Kristian er (langt om længe) begyndt at få lidt interesse for kystfiskeriet. (Se foto herover). 
Vi har haft et par ture sammen hvor der er blevet landet et par blanke måls fisk, samt pæne store nedgængere (se billede). Disse blev naturligvis hurtigt – og nænsomt genudsat.

Har været ude et par gange i jule/ - nytårsperioden sammen med Michael fra Tyskland, men blot med småfisk til følge.
Så konklusionen for efterårsfiskeriet, med et par håndfulde ture på bagen, er klar: mange småfisk - og svært at få de lidt større overspringere i tale.
Men nu skal man huske at ”træerne vokser jo ikke ind i himmelen på ca. 10 ture” og det at der skal arbejdes på sagen, gør det jo egentlig bare mere udfordrende, og spændende – og det er vel det, som tiltaler én ved sportsfiskeri.

Jeg ser det i øvrigt som et STORT PLUS at vi ser alle disse ”småfisk”, det må jo danne lidt grobund for fremtiden.
 
Knæk & Bræk
Torben