20151014 072422W20151014 072139WSIDSTE NYT NOVEMBER 2015
Så startede sæsonen 2015-16.

Beklager jeg er lidt forsinket med opdatering af hjemmesiden, idet jeg plejer at opdatere for november måned, ca. den 1. december. Men det glippede i år.
Jeg må straks tilstå at mine besøg på kysten, indtil videre, kun har bestået af et par ture.

Når man skifter job, ja så er der (i hvert fald i starten) mange nye ting, og dette sammenholdt med travlhed, også på hjemmefronten, gør at kyst turene bliver skubbet lidt i baggrunden.

Nuvel – det er dog blevet til lidt frisk luft.
I starten af oktober kikkede Nina, Søren og drengene forbi Bornholm, og naturligvis havde Søren medbragt fiskestangen. Vi fik en aften/- og morgentur sammen, og på begge ture var der fisk, om end det var fisk omkring målet, men i rigtig fin form. På morgenturen oplevede vi et par flotte fisk stige fri af vandet, altid et flot syn, som inspirerer til at intensivere fiskeriet.

Sammen med Max, deltog jeg i 2. afdeling af kystcup. Efter et par mistede fisk på Broens Rev trak vi nordover mod Salthammer. Her blev det til et par små blanke, hvoraf den ene rundede kiloet, så den kom med til opvejning.

I skrivende stund (den 10. december) bemærker jeg at der begynder at indløbe rapporter om større blankfisk, hvilket der heller ikke er noget underligt i, vandtemperaturen er faldende og omkring de 8 grader plejer der at ske noget på denne front.

Min 3. plads til årets fisk 2015, ja den røg her forleden dag, kunne Max orientere mig om (han kommer altid med dårlige nyheder ;-)
Jeg kunne konstatere at det var Anders Schou Jensen, der ude ved Arnager tog en flot blankfisk på 4,8 kilo. Flot fisk, og tillykke til Anders.

Jeg håber at komme ud et par gange i december, så jeg vender tilbage igen i starten af januar.
Afslutningsvis vil jeg ønske alle en rigtig god, og hyggelig jul, samt et lykkebringende nytår.

Torben H. Petersen
www.lystfiskerguide.dk