|
SIDSTE NYT NOVEMBER 2008
Indledning:
Så er sæsonen 2008/2009 for alvor startet.
Kulden har sat ind og de første meldinger om blankfisk tikker ind.
Flotte fisk i 2 og 3 kilos klassen.
Selvom hele efteråret har båret præg at masser af arbejde ( det arbejde
tager meget af ens fritid…), ja så har jeg (Torben) har haft tre småture
her i oktober/november.
Sammen med min gamle fiskemakker Max blev det til en overordentlig fin 3
kilos fisk, men desværre let farvet.
Sidste uge var det en times tid i Fredensborg bugten – uden held.
Søndag den 30. november blev det til et par timer på sydkysten.
5 stk. blev det til, heraf to blanke med hjem, bl.a. denne på 1,6 kilo.
Natfiskeri om sommeren:
For nogle år siden startede Leif og jeg med guidninger om sommeren. Der
skal ingen tvivl herske om at det bestemt ikke er så let at overliste de
smældfede sommerørreder, som dels er legesyge og kræsne samt jo ofte
opholder sig lidt længere ude på dybere, og koldere vand. Vi har dog
ofte fået fisk, ikke store, men pæne små fede blankfisk.
I år havde jeg et par guidninger og under en af disse huggede dette
pragteksemplar hårdt på blinket tæt under land. En hel forrygende fight
endte med at jeg kunne lande en smældfed sommerørred på knap 4,5 kilo.
Forrygende oplevelse, men hårdt at holde sig oppe hele næste dag…..
Hilsen fra Norge:
Under sommeren modtager vi mange sommerhilsner og fangsrapporter fra
såvel ind/- som udland.
Mikael Djurstedt fra Norge sendte os dette pragtfulde billede. Fin – fin
fisk og flot natur.
Også gamle kendinge som Lasse og Sveinung ligeledes fra Norge har haft
mange flotte fangster af laks i de lokale elve, dygtige fiskere disse
nordmænd.
Tak for alle jeres hilsner og billeder.
Book guidning:
Skulle du gå med tanken om at besøge Bornholm, ja så er det bare at
komme i gang med planlægningen.
Kontakt os gerne via mail eller telefon – og gerne i god tid således
du/i kan blive booket.
Vi er naturligvis gerne behjælpelige med rådgivning omkring
overnatningsmuligheder, grej, og meget andet.
KNÆK & BRÆK med sæsonen 2008 / 2009
Leif og Torben
Tilbage |