|
SIDSTE NYT MAJ 2009
Hornfisk og
ørreder:
Allerede i slutningen af april ankom de første hornfisk til øen.
Det er noget af det tidligste jeg (Torben) kan huske. Rekord mange
soltimer i april og i øvrigt også ind i maj er formentlig en del af
forklaringen.
Sæsonafslutningen:
Med hornfiskenes komme slutter den traditionelle havørred sæson.
Det er bestemt ikke fordi man ikke kan fange havørred når
hornfisken er ankommet, det er blot vores erfaring at det bliver noget
sværere, og at fiskeriet derfor bedst optimeres ved at snige sig ud
enten sent aften - eller tidligt morgen.
Hvorfor den
traditionelle sæson slutter ved hornfiskens ankomst er der sikkert mange
forklaringer på, men dels er hornfisken ankommet i så massivt et antal
at de måske nærmest presser havørreden væk, men også den stigende
vandtemperatur er sikkert en del af forklaringen.
Normalt er april
måned stabil, men i år har den (i hvert fald for os) været meget
svingende.
Der har i perioder været fint med fisk, som det fremgår af ”sidste nyt
for april måned” – men også svære perioder.
Dette tror jeg skyldes dels ovenstående omkring de mange soltimer og
stigende vandtemperatur, men også det faktum at vi i denne periode
faktisk har haft østenvind nærmest konstant, med bl.a. lavvande til
følge.
Samme vindretning så længe, er efter min mening ikke befordrende for
fiskeriet.
Maj:
Det er
derfor ikke blevet til mange ture her i maj måned.
Et par ture er det dog blevet til, og på èn af disse kom belønningen i
form af 6 flotte blanke havørreder hvoraf 2 blev hjemtaget.
Hornfisken er i
øvrigt en fin lille fighter og som spisefisk er den aldeles fortræffelig
- filletteret, skåret ud i små firkanter - stegt i rugmel - og serveret
med nye kartofler og persillesovs – prøv det.
Tak for i år:
Afslutningsvis vil www.lystfiskerguide gerne sige en stor tak til vores
kunder og samarbejdspartnere med håbet om at i alle får en varm og
hyggelig sommer.
Når sæsonen
2009/2010 starter (engang omkring november) vender vi tilbage med
opdatering af hjemmesiden.
Står du/I og
overvejer en tur til den suverænt smukkeste havørred ø – ja så tøv ikke,
men kontakt os for nærmere og uforpligtende information. Se også vores
linkside med samarbejdspartnere.
Besøg også den nye
lystfiskerportal
www.sportsfiskeribornholm.dk - her er masser
af nyttig information.
Tak for alt i den
forgangne sæson og på gensyn til en ny spændende sæson.
Leif &
Torben
KNÆK & BRÆK
Leif og Torben
Tilbage |