SIDSTE NYT FEBRUAR 2009

Indledning:
Februar måned har generelt været en noget svingende måned, for os i hvert fald.
Måneden startede som en forlængelse af det fantastiske fiskeri i januar, men i takt med at kulden er blevet vedvarende, ja da er der blevet lidt længere mellem ”snapsene”.

Men selv i svære perioder kan Bornholm producere blankfisk. Billedet af fisken på stenen, blev taget en dag med næsten havblik og frost, alligevel valgte 4 havørreder at skulle smage på en lokkende flue….

Oj; oj: oj; hvilken fangst !!!
Nogenlunde sådan skrev min svenske ven Nisse da han returnerede en mail efter jeg (Torben) havde sendt ham en fangstrapport fra fredag den 5. februar. Kort fortalt havde jeg fri fra arbejde ved middagstid og ved 1-tiden suste ”toyotaen” ned langs sydkysten, til en af favoritstederne. Jeg skulle være hjemme ved 17-tiden så det var bare med at få fluen/blinket i vandet.

Meget kort fortalt oplevede et helt vanvittigt fiskeri med ca. 14 stk. på land her i blandt flere grove overspringere i 3, 4, og 5 kilos klassen. Den største – en overspringer på 5,5 kilo og 75 cm – gav en helt forrygende fight som jeg længe vil huske. Ikke hver dag man genudsætter overspringere i 1-2 kilos klassen, men 3-4 sådanne fik friheden.

Mistede også en super flot 3-4 kilos lige ved ketcher-kanten, men som det vist med al tydelighed fremgår af billederne – ja så var der ingen grund til at klage.…

Guidning:
Leif har netop haft et par norske fluefiskere, som har besøgt øen for første gang.

Det blev til en personlig rekord (PR) for Magne med en 4,6 kilos farvet hanfisk – som efter en forsigtig vejning, beundring og fotografering - hurtigt og nænsomt blev genudsat.

Højsæson:
Den traditionelle højsæson (marts-april) står for døren. Hvis bare fiskeriet fortsætter i samme spor – ja så venter der store oplevelser forude.

Hør nærmere om dette når vi vender tilbage omkring 1. april – knæk og bræk 

P.S.
Tænker du/i på en tur til vores pragtfulde klippeø, for at dyste mod havørreden – så tøv ikke, men giv os et uforpligtende ring eller en mail.

KNÆK & BRÆK
Leif og Torben

Tilbage 


Fiskene fra 6. februar


Magne med sin PR på 4,6 kilo


Overspringer fra en dag med
havblik og frost


Fantastiske fisk - og en forrygende
fight med 5,5 kiloen


Tore med blankfisk på nordkysten"